lørdag den 23. september 2017

"Valhalla" (1986): Interview med tegner og instruktør Peter Madsen

I dag, lørdag 23. september, havde Cinemateket i København verdenspremiere på en nyrestaureret, digital 2K-kopi af den danske langtegnefilm "Valhalla" fra 1986.

Den kopi af "Valhalla", som Sandrew Metronome fik fremstillet til filmens dvd-udgivelse og biografrepremiere i 2003, var desværre trukket fra et falmet negativ, med ringe farveægthed og for høj kontrast som resultat.

Heldigvis kunne Peter Madsen efter visningen bekræfte, at billedsiden af den nye HD-kopi, som Nordisk Film Shortcut angiveligt har restaureret med henblik på en kommende blu-ray-udgivelse, stemmer langt bedre overens med filmholdets oprindelige intentioner. (OPDATERING 2018: Nordisk Film har desværre ingen planer om at genudgive "Valhalla" på fysiske medier.)

Jakob Stegelmann, Hans Perk, Peter Madsen og Brian Iskov i Bio Asta 23.09.2017 - foto/artwork: Alexandra Borg Art - Valhalla-figurer © Peter Madsen

Efter visningen af "Valhalla" indtog jeg, Brian Iskov, og tre af filmholdets nøglepersoner scenen i Cinematekets Bio Asta for at tale om filmens tumultariske produktionsforløb:
  • Peter Madsen, der tegnede albumtegneserien af samme navn og endte med både at være medforfatter og hovedinstruktør på filmen
  • Hans Perk, der flyttede fra Holland i 1984 for at blive chefanimator på "Valhalla"
  • Jakob Stegelmann, der inden sin tid som vært på DR's "Troldspejlet" var den første i rækken af produktionsledere på Valhalla-filmen.

Hans Perk havde medbragt et originalt acetatark (populært kaldet en celluloid) med en farvelagt animationstegning fra filmen. Dette sjældne samlerobjekt blev udloddet til en heldig vinder blandt publikum. Er man interesseret i at eje et stykke af "Valhalla", er et begrænset antal originalcelluloider nu sat til salg på hjemmesiden www.flad.dk, hvor de sælges til favorable priser, så længe lager haves.

Flyer for www.flad.dk

Desuden kunne Jesper Hansen fra pladeselskabet Plantsounds afsløre, at han har skrevet kontrakt på at genudgive Ron Goodwins fremragende, symfoniske underlægningsmusik fra "Valhalla" på cd. Udgivelsen vil indeholde hidtil utilgængelige demoversioner som ekstramateriale. Cd'en forventes at komme i handelen i december 2017, og der er planer om at crowdfunde en vinyludgave. (OPDATERING 2019: Arbejdet med clearing af rettigheder har forsinket produktionen af cd'en; den forventes nu at udkomme i løbet af 2019).


Hans Perks featurette "Bag om Valhalla" (fra dvd-udgivelsen 2003)

Allerede i 2016, da filmen "Valhalla" i al stilfærdighed havde 30-års jubilæum, interviewede jeg Peter Madsen til Dagbladenes Bureau. Denne artikel kan du nu læse her på Bries Blog-O-Rama:

INTERVIEW MED PETER MADSEN OM "VALHALLA":
I en hytte af bark
Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, oktober 2016

Det tog fire år og kostede op mod 40 millioner at få den danske biograftegnefilm ”Valhalla” i mål. Unge amatører stod bag det kaotiske projekt, der sprængte alle budgetrammer og ruinerede selskabet. I dag, 30 år efter, regnes Peter Madsens film som en milepæl, der gjorde Danmark til et af Europas førende animationslande.

Fredag 10. oktober 1986 var længe ventet: Endelig kunne Danmarks dyreste biograffilm fejre premiere.

Siden har andre danske film kostet langt mere. Men ingen har overskredet deres budget så voldsomt som ”Valhalla”. Tegnefilmen om asegudernes eventyr endte med at koste mellem 30 og 40 millioner kroner, næsten tre gange mere end beregnet.

Et hold af purunge ildsjæle stod bag det ambitiøse – eller dumdristige? – projekt. De ville lave en episk dansk animationsfilm på internationalt niveau. Ingen af dem anede, hvordan man gjorde.

”Børnekorstoget” kaldte man dem ude i branchen.

Det unge hold bag "Valhalla"-tegnefilmen (Peter Madsen yderst t.h.) | foto fra dvd'ens ekstramateriale

”Vi var glade amatører. Det var virkelig learning by doing,” siger filmens co-instruktør og medforfatter Peter Madsen i dag. Han var kun 24, da ”Valhalla” gik i produktion i 1982.

Fem år tidligere var han blevet kontaktet af Henning Kure, albumredaktør på serieforlaget Interpresse. ”Han havde set noget, jeg havde tegnet til nogle fanzines, altså duplikerede hæfter,” fortæller Madsen, der dengang gik i 3. g på gymnasiet og var ”bidt af tegneserier”.

Danmark oplevede i 1970'erne et boom i salget af albumserier. Men succestitlerne var næsten alle fransk-belgiske, såsom Lucky Luke, Asterix og Vakse Viggo. Henning Kure savnede en lokal pendant. Hvad var da mere naturligt end at tage fat på kulturarven og den nordiske mytologi?

Peter Madsen blev ansat (”til mindsteløn”, husker han) som tegner på albumserien ”Valhalla”. Teamet blev snart udvidet med forfatterne Hans Rancke-Madsen og Per Vadmand samt farvelæggeren Søren Håkansson.

Trods afsættet i mytekvad og Snorris Edda tog ”Valhalla” ikke Asgårds guder særlig højtideligt.

”Vi havde aldrig et pædagogisk sigte med serien”, siger Peter Madsen. ”Vi syntes bare, at de overleveringer, vi selv var vokset op med, var spændende og sjove, og vi havde lyst til at genfortælle dem i ”vores” medie.”

Det første Valhalla-tegneseriealbum, "Ulven er løs,  fra 1979

Det første Valhalla-album, "Ulven er løs", udkom i september 1979 og solgte rask væk 100.000 eksemplarer. Succesen fik hurtigt Madsen & Co. til at overveje at kaste sig over animationsmediet. På det tidspunkt var Jannik Hastrup (”Bennys badekar”) en af de få i Danmark, der lavede længere tegnefilm, og hans venstreorienterede, hjemmestrikkede udtryk lå milevidt fra Valhalla-holdets amerikanske forbilleder.

”Vi forestillede os en stort anlagt, fuldt animeret film i Disney-stilen. Men vi kom hurtigt fra det igen, fordi det virkede urealistisk,” husker Peter Madsen.

Imens havde en foretagsom, ung distributør fået samme idé. Flere år inden Regner Grasten selv blev producent af filmserier som Krummerne og Anja & Viktor, bragte han Kure og Madsen sammen med den disneyskolede amerikanske tegner Jeffrey James Varab og filmjournalisten Jakob Stegelmann.

De to entusiaster drømte om at etablere et animationsmiljø i Danmark og havde derfor stiftet et tegnefilmstudie i Skindergade, hvor de lavede reklamer og tv-jingler. Parret startede desuden et privat aftenskolekursus, Københavns Animations-Skole, som skulle oplære nye talenter. En filmatisering af ”Valhalla” lignede den perfekte opgave.

Den oprindelige avisannonce indrykket i 1981 af Varab, Klubien og Stegelmann

I efteråret 1982 gav Det danske Filminstitut støtte til en såkaldt pilotfilm på ti minutter. Tanken var, at piloten kunne vises som selvstændig kortfilm i tv, hvis det ikke lykkedes at finansiere resten af filmen.

”Vi animerede handlingens første del, hvor Thor og Loke besøger menneskene, og børnene Tjalfe og Røskva rejser med dem over regnbuebroen Bifrost til gudernes land,” fortæller Peter Madsen. Han tog sig af storyboards og design, Varab instruerede, og Stegelmann var produktionsleder.

”Jeff kastede sig frygtløst ud på dybt vand, hvor jeg var mere pragmatisk anlagt. Den kombination gav en god dynamik,” siger Madsen. Han tog orlov fra sit medicinstudium for at hellige sig filmarbejdet, som han blev stadig mere involveret i.

Da Regner Grasten trak sig som producent, skød både Metronome-direktøren Bent Fabricius-Bjerre og forlæggeren Palle Fogtdal penge i spillefilmsversionen af ”Valhalla”. Det stod dog hurtigt klart, at budgetoverslaget på 12,5 mio. kroner var håbløst optimistisk. Også premieredatoen (vinteren 1984) måtte udskydes flere gange. Bagmændenes manglende erfaring med filmproduktion ramte dem som en boomerang.

”Vi lærte hen ad vejen, hvor krævende og dyrt det er at lave håndtegnet animation i stor skala,” siger Peter Madsen. Hans stab voksede fra 10 til 100 fastansatte, og tegnerne knoklede i op mod 80 timer om ugen for minimale lønninger. Alligevel slap pengene jævnligt op.

”Det var ret stressende aldrig at vide, om vi kunne fortsætte arbejdet efter weekenden, eller om vi måtte lukke det hele ned,” husker Peter Madsen om processen, der krævede en løbende udskiftning af produktionsledere.

Jeff Varab og Jakob Stegelmann | foto fra dvd'ens ekstramateriale

Efter to år måtte Peter Madsen overtage tøjlerne som eneinstruktør, da Jeffrey Varab gik sin vej efter uenigheder med producenterne. Kun med tilkomsten af nye investorer, der heller ikke vidste noget om at lave film, nåede ”Valhalla” til sidst over målstregen.

De rekordstore budgetoverskridelser dominerede pressens dækning af filmen, men som Peter Madsen påpeger: ”Den kostede stadig 10 gange mindre, end hvis Disney havde lavet den”.

”Min rolle blev meget større end forventet, og pludselig var jeg sjakbajs for 100 mennesker. Men jeg ville ikke have været den oplevelse foruden.” - Peter Madsen, medinstruktør og medforfatter af tegnefilmen "Valhalla"

Skønt ”Valhalla” var produceret på engelsk med blik på det internationale marked, udeblev den forventede eksportsucces. Filmen blev årets tredje mest sete i de danske biografer, men det reddede ikke selskabet Swan Film Production fra at gå konkurs halvandet år efter premieren.

Til gengæld lykkedes det filmen at trække den hjemlige tegnefilmbranche op i omdrejninger. En hel generation af nyoplærte animatorer fik deres ilddåb på produktionen, og hovedkræfterne stiftede i 1988 selskabet A.Film, som blev et af Europas førende tegnefilmstudier med bl.a. ”Terkel i knibe”, ”Jungledyret Hugo” og ”Asterix og vikingerne” på samvittigheden.

Biografplakaten til "Valhalla", tegnet af Peter Madsen

Ved premieren i 1986 modtog ”Valhalla” lettere overbærende anmeldelser ("en kæmpe-børge af en brun bæ", lød Ekstra Bladets ukærlige dom). Men pionerprojektet var immervæk en milepæl i dansk film, og det er nok de færreste børn af 1980'erne, der kan mindes jætteungen Quark, uden at animatoren og jazzmusikeren Børge Rings fløjtetema, også kendt som ”I en hytte af bark”, klinger for deres indre øre.

”I mange år kunne jeg kun se alle fejlene i filmen,” siger Peter Madsen, der stadig ville ønske, at han og de andre forfattere havde gjort sig mere umage med manuskriptet. Ellers føler han kun stolthed over værket, der fyldte fire år af hans ungdom.

””Valhalla” som film har en identitet og en vision, som fungerer. Jeg synes, man kan mærke, at den er lavet med hjerteblod og kærlighed,” siger Peter Madsen.

Tegneren og forfatteren Peter Madsen (født 1958) er udover ”Valhalla” kendt for de kristne tegneserier "Menneskesønnen" og "Historien om Job", albummet ”Historien om en mor” samt billedbøgerne "Troldeliv". Han er meget aktiv som foredragsholder og har modtaget adskillige priser for sine tegneserier og illustrationsarbejder.

Peter Madsen i 2017 - foto: Sidsel Bøe, www.petermadsen.info


Historien om Quark

En umælende grobrian med kraftigt underbid endte med at stjæle billedet fra de mægtige aseguder i tegnefilmen ”Valhalla”. Jætteungen Quark stammer ikke fra mytologien, men var frit opfundet til albumserien af Peter Madsen og hans forfatterstab. Figuren dukkede første gang op i album nummer to, ”Thors brudefærd” (1980), hvor han lavede skarnsstreger i baggrunden af billedruderne.

”Vi hyggede os med at finde på sjove jættenavne,” fortæller Peter Madsen om Quarks fødsel.

”Urjætten i nordisk mytologi hed Ymer, hvilket siden blev navnet på et mejeriprodukt. Da der også fandtes en jætte ved navn Hymer, begyndte vi at kalde andre jætter i serien for Hjogurth, Hylette, HA-38 og altså Hquark, som han hed i starten,” forklarer tegneren. De flade kvarkbægre i supermarkedets køledisk gav inspiration til Quarks lavstammede fysik, ligesom hans tvære udtryk spejler figurens ophav som surmælksprodukt.

Quark-skitser tegnet af Peter Madsen til Valhalla-album nr. 4 | www.petermadsen.info

Til seriens fjerde album legede Madsen & Co. med tanken om at give Thor et plejebarn. Den idé, kombineret med myten om Thors rejse til Udgårdsloke, kom til at udgøre plottet i biograftegnefilmen.

”I myterne virker det uklart, hvorfor aserne vælger at besøge deres ærkefjender. Vi gjorde Quark til handlingens katalysator: Aserne tager til Midgård for at levere ham tilbage til jætterne,” fortæller Peter Madsen.

Efterhånden som animatorerne lavede flere scener med den charmerende ballademager, stod det klart, at Quarks stjernepotentiale rakte langt ud over hans status som bifigur.

”Han begyndte at fylde mere og mere,” husker Peter Madsen, der som filmens instruktør måtte kæmpe for at holde fast i Quarks personlighed.

”Han måtte ikke blive for sød. Det var vigtigt, at han fremstod lidt skummel i starten, ligesom E.T. (rumvæsenet i Steven Spielbergs familiefilm fra 1982, red.). For mig var Quark den misforståede dreng, der har fået tæsk hele livet og kun kan svare igen ved at bide eller slå. Først da menneskepigen Røskva viser ham kærlighed og venskab, opdager han en anden måde at opføre sig på,” siger Peter Madsen.

Tospaltet annoncekliché fra biografpremieren på "Quark på julesjov" (1987)

Omkring filmens premiere i 1986 startede animatoren Kim Annweiler en daglig avistegneserie med Quark, som tegneren Torben Osted fortsatte i BT gennem en årrække. Selskabet bag ”Valhalla” producerede også en række korte tegnefilm med figuren (vist i biograferne som ”Quark på julesjov” og udgivet på video som "Quark ruller sig ud"), ligesom der blev fremstillet dukker, grammofonplader og andet merchandise i Quarks navn.

Peter Madsen baserede senere det fjerde og femte Valhalla-album på filmens manuskript, men så var han også færdig med Quark.

”Hans historie blev fortalt til ende i filmen,” siger Peter Madsen. ”For mig var han en one trick pony.”

Thor, Tjalfe, Loke, Quark og Røskva tegnet af Peter Madsen | www.petermadsen.info


Fakta om tegneserien "Valhalla"

Den danske albumtegneserie ”Valhalla” om de nordiske guder er delvist baseret på mytekvad og islændingen Snorri Sturlusons mytesamling Eddaen fra 1200-tallet.

Tegneserien er udviklet af Peter Madsen, Henning Kure, Hans Rancke-Madsen og Søren Håkansson. Billed-Bladet bragte den første Valhalla-serie som føljeton i 1978.

Forlaget Interpresse lancerede seriens første album 8. september 1979. Førsteoplaget blev revet væk, og albummet har til dato solgt over 100.000 eksemplarer. Seriens 15. og sidste album, ”Vølvens syner”, udkom 30 år senere på samme dato.

Hele serien blev i 2010 genudgivet som luksusudgaver i samlebind under navnet "Den samlede saga". Såvel enkelt- som samlealbummer er udgivet i hele Skandinavien. Seriens fem første bind blev endda trykt i indonesisk oversættelse.

Det 13. album, ”Balladen om Balder, blev i 2011 opført som musical på Viborg Teater. Sigurd Barrett komponerede musikken, mens Peter Madsen stod for scenografien. Siden turnerede Folketeatrets opsætning af stykket landet rundt.

Valhalla-holdet satte punktum for tegneserien med album nr. 15, "Vølvens syner", i september 2009, præcis 30 år efter udgivelsen af det første bind. ”Vores store plan var at genfortælle alle de vigtigste historier fra mytologien. Men da vi løb tør for materiale, valgte vi at lukke serien. Vi ville ikke lave det til fantasy og selv opfinde nye myter,” siger Peter Madsen, der har modtaget flere priser for sit arbejde på "Valhalla".



Engelsksproget trailer til "Valhalla" (1986)


Fakta om tegnefilmen "Valhalla" 

Arbejdet på den tegnede spillefilm ”Valhalla” blev påbegyndt i efteråret 1982. Fire år senere, 10. oktober 1986, fik filmen omsider danmarkspremiere efter en række rekordstore og meget omtalte budgetoverskridelser. Den endelige prisseddel (mellem 30 og 40 mio. kroner) gjorde ”Valhalla” til den hidtil dyreste danske spillefilmproduktion.

Den 78 minutter lange tegnefilm er 100 % håndlavet. Stilen er for det meste klassisk full animation, hvor de tegnede figurer overføres til gennemsigtige acetatark, der farvelægges i hånden og affotograferes enkeltvis. Der blev kun brugt computerkraft til at udregne enkelte særligt komplicerede kamerabevægelser.

Den hollandsk bosatte tegnefilmveteran Børge Ring animerede egenhændigt 18 minutter af ”Valhalla”. Han komponerede også det uforglemmelige fløjtetema til sekvensen, hvor Tjalfe, Røskva og Quark bygger en træhytte i skoven. Ring rådede filmens unge stab til at prioritere deres ressourcer, hvis de nogensinde skulle gøre sig håb om at blive færdige: ”Det er bedre at lave en hel folkevogn end en halv Rolls-Royce,” lød hans læresætning.

”Valhalla” fik repremiere i juli 2003 og er til dato set af sammenlagt 578.818 danskere i biografen. Alligevel måtte der en privat underskriftindsamling til, før rettighedshaverne lod sig overtale til at udgive filmen på dvd (i en meget mørk kopi) i efteråret 2003. Filmen er endnu ikke gjort tilgængelig på blu-ray, men Nordisk Film Shortcut har netop (august 2017) færdiggjort en HD-restaurering af det oprindelige negativ.

”Valhalla” havde også biopremiere i Sverige, Norge og Vesttyskland (hvor den berømte gyserskuespiller Christopher Lee indtalte både Thor og Odins stemmer). Filmen modtog i 1987 publikumsprisen for bedste børne- og ungdomsfilm på Cannes-festivalen.

Det danske pladeselskab Plantsounds arbejder på at få genudgivet komponisten Ron Goodwins flotte underlægningsmusik på cd med demoversioner, der ikke tidligere har været tilgængelige.

Tegneserieentusiasten Jussi Adler Olsen, der siden blev berømt som krimiforfatter, var med til at komponere det oprindelige udkast til filmens musik.


Mere om "Valhalla"

Jakob Stegelmann fortæller om sin rolle i "Valhalla"s tilblivelse
> Peter Madsens officielle hjemmeside
> Lej filmen "Valhalla" på blockbuster.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar